Tyskland som ferieland

Rigtig mange danskere holder ferie i Tyskland. Landet er for de fleste danskere det nærmeste udland, så det er nemt og billigt at komme dertil. Her er også mange muligheder for ferie: storbyferie, kør-selv ferie, campingferie, ferie i feriecentre og vandlande, for bare at nævne nogle.

Storbyferie i Tyskland kan enten ske som kør-selv ferie eller med fly. Det er f.eks. billigt at flyve fra København til Berlin og Hamborg, og Cimber tilbyder billige flybilletter fra Billund til München. Nogle af de mest attraktive storbyer at holde ferie i er bl.a. Berlin, Hamborg, München, Frankfurt. Hamborg er tæt på hvis du kommer i bil fra Jylland. Både Berlin og Hamborg er kun få timers kørsel fra Sjælland, hvor det er hurtigst via Scandlines færgerne Gedser-Rostock til Berlin eller Rødby Puttgarden til Hamborg. FDM Travel er et af de rejsebureauer, som arrangerer storbyferie i bl.a. Berlin.

Langs Østersøkysten har Tyskland nogle meget attraktive feriecentre og vandlande, som er perfekte til familieferier, miniferie eller lang weekend.
Ostseebad Damp ligger mellem Flensborg og Kiel. Her kan man bl.a. opleve badelandet Aqua Tropicana. FDM Travel tilbyder miniferie i Ostseebad Damp. Læs mere her
Weissenhäuser Strand nær Puttgarden giver mulighed for at bo i feriehuse og besøge vandlandet Aqua Erlebniswelt og et nyt jungleland, Dschungelland. FDM Travel tilbyder familieferie i Wessenhäuser. Læs mere her

Syd for Berlin findes et relativt nyt og spekakulært subtropisk vandland, Tropical Island, som er verdens største. Det er bygget op i en tidligere hangar for det der skulle have været verdens største luftskib. Det gigantiske vandland er 360 meter langt, 210 meter bredt og med godt 100 meter til taget, altså over 60.000 m2. Her har man anlagt en sandstrand med palmer, strandstole, strandbar og hvad der ellers hører til. Og både vand og luft holdes på 25 grader. Desuden er der indrettet flere restauranter, en regnskov, et indkøbscenter og meget andet.
Tropical Island er perfekt til en ferie i et af de mange feriehuse, en lang weekend eller en dagstur, hvis man alligevel er i Berlin. Man kan købe entre til 4 timer for 10-20 euro og købe tillægstid for en time ad gangen.
Fra Brandenburger Tor i Berlin tager det ca. 50 minutter at køre der til og fra stationen Brand kører der gratis shuttlebus til Tropical Island.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.